International Sales Consultant til Bungalow Denmark
Vi søger en engageret International Sales Consultant til vores hovedkontor i København
Hos Bungalow Denmark arbejder vi målrettet med kvalitet, håndværk og sans for detaljer. Gennem tætte og langsigtede relationer formidler vi vores kollektioner til både nationale og internationale kunder. Samtidig prioriterer vi et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel, respekt og samarbejde er i fokus. Vi værner om vores medarbejdere og ser os selv som en lille, engageret familie, hvor alle bidrager til helheden.
Vi søger nu en ny kollega, der ønsker at blive en aktiv del af vores fortsatte udvikling.
Om stillingen
Som International Sales Consultant hos os bliver du en central del af vores daglige salgsarbejde fra hovedkontoret. Du vil have tæt kontakt med vores kunder på udvalgte internationale markeder og fungere som deres faste rådgiver og sparringspartner.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
- Salg og kundekontakt til eksisterende og nye forhandlere
- Vejledning og rådgivning om kollektioner og sortiment
- Opfølgning på og effektuering af ordrer i samarbejde med interne teams
- Deltagelse på internationale messer og præsentationer fra vores showroom i København
- Opbygning og vedligeholdelse af langvarige kunderelationer
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring i engrosleddet i interiørbranchen
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
- Behersker mindst ét andet europæisk sprog (fx tysk, fransk, italiensk eller spansk)
- Har gode IT-kompetencer, særligt inden for ERP (vi arbejder i Business Central), Office-pakken og er øvet Excel bruger
- Trives i en rådgivende rolle og brænder for professionel kundeservice
- Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
- Har lyst til at rejse med os på messer og kundebesøg
Du er imødekommende, tillidsvækkende og naturligt relations skabende og formår at kombinere forretning med en ægte interesse for mennesker og interiørprodukter.
Vi tilbyder
- En spændende stilling i et kreativt og internationalt miljø
- Tæt samarbejde med et passioneret og engageret team
- En hverdag præget af tillid, ansvar og godt humør
- Arbejdsplads på vores hovedkontor i inspirerende omgivelser
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til Int. Sales & Marketing Manager Anita Schytte på mail: as@bungalow.dk
Vi glæder os til at høre fra dig og indkalder løbende til samtaler.